Productivity Services Manager, NOKIA Frankrig

Maj 1996 - maj 1998

Som Productivity Services Manager i Frankrig, var jeg ansvarlig for afdelingen for netværksplanlægning. Vi havde 3 kunder, og jeg var ansvarlig for at integrere de teams der arbejde for de forskellige kunder, og sikre kompetence-overførsel mellem de enkelte teams, såvel som for at fordele ressourcerne mellem de tre opgaver. Det var en udfordring at sikre en fælles vision og strategi - i ord såvel som i handling - i en afdeling der var spredt ud over 3 forskellige kunder og tre forskellige steder.

Jeg opbyggede afdelingen fra 2 til 24 personer (plus kontrakt-ansatte, i alt 50) og var ansvarlig for kompetenceopbygningen i afdelingen.

Da jeg ankom til Frankrig havde NOKIA netop vundet en stor turn-key ordre i det nordlige Frankrig for en GSM-operatør. Her var jeg ansvarlig for netværksplanlægning, og teamet var en del af det projekt der udførte opgaven.

Senere fik vi mulighed for at udskifte en del af vore konkurrenters base-stationer med NOKIA udstyr, og jeg var ansvarlig for planlægningen af dette arbejde, med henblik på at sikre at udskiftningen skete uden gener for kunderne.